Få overblik over sporbarhed, kvalitet og leverandøruafhængighed, når AI-agenter udvikler de løsninger, I skal forvalte.
AI-forordningen skærper fokus på ansvarlig brug af AI. Men hvad betyder det for jer som offentlig organisation, når jeres eksterne IT-leverandører anvender AI-agenter til at udvikle de løsninger, I skal forvalte, også på længere sigt?
AI-agenter arbejder anderledes end traditionelle udviklere. De genererer kode ud fra instruktioner og kontekst og træffer løbende valg om forhold, som ikke nødvendigvis er beskrevet i kravspecifikationen.
Disse implicitte beslutninger bliver ikke automatisk dokumenteret. Uden en struktureret tilgang kan det derfor blive vanskeligere at sikre sammenhæng mellem jeres krav, den leverede funktionalitet og den dokumentation, I skal bruge til at vedligeholde og videreudvikle løsningen.
Når jeres IT-leverandører bruger AI-agenter til softwareudvikling:
Sporbarhed
Hvordan sikrer I sammenhæng mellem jeres krav og den funktionalitet, AI-agenterne udvikler på baggrund af leverandørens instruktioner?
Kvalitet
Hvordan sikrer I, at AI-agenternes valg og beslutninger bliver truffet i overensstemmelse med jeres krav, og at løsningen fortsat afspejler jeres intentioner, når den videreudvikles over tid?
Leverandør-uafhængighed
Hvordan sikrer I, at viden om løsningens opbygning og de beslutninger, AI-agenterne har været med til at forme, er dokumenteret og tilgængelig, så I også kan videreudvikle løsningen med en anden leverandør?
Indblik i, hvad AI-understøttet softwareudvikling betyder for jer som kunde, også når I ikke selv har interne udviklere.
En introduktion til en metode, der kobler krav, beslutninger og implementering, så I får større transparens og bedre mulighed for at fastholde kontrollen.
En live-demo, der viser vores grafbaserede tilgang, udviklet med open source-værktøjer.
Webinaret er relevant, uanset om I selv udvikler software, eller I får jeres løsninger leveret af eksterne IT-leverandører.
Organisationer
Statslige styrelser
Offentlige institutioner
Kommuner
Regioner
Universiteter
Uddannelsessteder
Roller
IT-chefer
IT-beslutningstagere
IT-arkitekter
Systemejere
Applikationsansvarlige
Velkomst og introduktion
AI-agenter i softwareudvikling: hvad ændrer sig?
Fra kravspecifikation til færdig løsning: sådan bevarer I sporbarhed, kvalitet og kontrol
Live-demo: grafbaseret rammeværk til AI-understøttet softwareudvikling
Q&A og afrunding
Emil Klein er en erfaren Lead Developer og cloud-arkitekt med mere end 20 års erfaring inden for softwareudvikling og dyb ekspertise i arkitektur og automatisering. Han er kendt for at gøre komplekse tekniske problemstillinger konkrete og omsætte dem til pragmatiske løsninger, der fungerer i praksis.