I en tid med uendelige ord – fra acceleration til accentuering

De seneste uger har jeg set flere skarpe stemmer pege på den mærkelige overflod af AI-genereret tekst. Det gjorde indtryk, fordi det rammer noget grundlæggende ved det øjeblik, vi står i.

Samtidig har Europa-Kommissionen netop introduceret sit Digital Omnibus for AI – et omfattende forsøg på at samle og opdatere en række digitale og AI-relaterede regler. Nyheden udløste øjeblikkeligt tusindvis af sider med kommentarer, analyser og fortolkninger. Perfekt formulerede ord overalt, men ikke altid med den klarhed, vi har brug for.

Det mindede mig om, at i en tid hvor AI accelererer produktionen af tekst, er betydning blevet den knappe ressource.

I år har jeg ofte læst dokumenter, der så polerede ud, men føltes tomme. Ord, der formidlede information, men ikke intention. Sætninger, der forklarede, men ikke afslørede, hvad nogen egentlig mente. Det understregede for mig, at flaskehalsen fremover ikke længere er at skrive. Det er tilstedeværelse – evnen til at sidde sammen, lytte og mærke, om vi faktisk forstår hinanden.

Jo mere AI accelererer, desto større behov føler jeg for at fremhæve det, der faktisk bliver sagt – og det, der ikke gør.

Jeg voksede op i en nordisk arbejdskultur uden at forstå, hvor særpræget den var. Man talte til mennesker som ligeværdige. Man lyttede, før man vurderede. Man stolede på intentionen, før man krævede beviser. Man sagde tingene direkte, men aldrig for at nedgøre nogen. Og når noget blev svært, trak man stolene lidt tættere på hinanden.

Først for nylig er det gået op for mig, hvor sjældent dét er ved at blive. Teknologi skalerer hurtigere end relationer. Organisationer vokser hurtigere, end samtaler kan følge med. Alligevel sker de vigtige skift – beslutninger, retning, alignment – stadig mellem mennesker, der bliver hos hinanden længe nok til at forstå, hvad der betyder noget.

Nordisk dialog er ikke nostalgi. Det er en arbejdsmetode. Den holder kompleksitet menneskelig. Den forhindrer, at vi bygger lag af proces for at kompensere for manglende tillid. Den skaber rum for ærlighed i en tid, hvor fart let kan blive en undskyldning for overfladiskhed. Og det er et af de få elementer, ingen algoritme kan imitere.

Hos Context& arbejder vi med cloud, data og AI hver dag. Vi bygger systemer, der gør organisationer klogere og mere robuste. Men selv i de mest tekniske forløb afhænger fremskridt af noget langt enklere: et rum, et bord og mennesker, der er villige til at tænke højt sammen. En fælles forståelse af det egentlige problem – og modet til at blive i det, indtil det står klart.

Gennembruddet kommer sjældent fra modellen. Det kommer i det øjeblik, hvor nogen tør formulere, hvad de faktisk tror er på spil. Når kunden læner sig tilbage og siger: “Ja. Det er det.” Når et team forlader et møde med større klarhed, end da de gik ind.

De øjeblikke kommer ikke af perfekte dokumenter. De kommer af tilstedeværelse – af at sænke tempoet nok til, at indsigten kan komme frem. Og i de kommende år bliver det ikke en blød kompetence. Det bliver en af de vigtigste professionelle færdigheder: samtalekraften, evnen til at skabe ro i kompleksitet og disciplinen til at være fuldt til stede – i rummet, ikke på vej til den næste opgave.

Vores nordiske samtalekultur er ikke et lag oven på teknologien. Det er fundamentet under den. Det er det, der gør det muligt for fire virksomheder at blive til én praksis. Det er det, der gør svære problemer løselige. Det er det, der får kunder til at føle sig set – ikke behandlet. Og det er det, der forankrer AI i noget mere stabilt end skala: menneskelig dømmekraft.

At vi i en tid med uendelige ord fortsat leverer det, teknologien ikke kan skabe: klarhed, tillid og den menneskelige tilstedeværelse, der omsætter kompleksitet til fremdrift.

Når AI accelererer, accentuerer vi – vi løfter det væsentlige frem, skærper betydningen og skaber rammerne for de rigtige beslutninger. Den balance er det, der giver vores arbejde værdi. Det er det, der gør Context& til en betroet partner. Og det er sådan, vi fortsætter med at lede i en verden, der bevæger sig hurtigere end nogensinde før.