Skip to main content
News

Det virker i dag. Men vi bygger til i morgen

Perspektiver
Jakob Schou_Context&

København, den 1. oktober 2025

Af Casper Ulsøe

Når tre specialiserede virksomheder smelter sammen, handler det ikke om størrelse – men om evnen til at tage ansvar for hele kundens digitale rejse. Med AI, faglig ekspertise og kulturbåret ledelse sætter Context& retningen for morgendagens it-løsninger.

“If it ain’t broke, don’t fix it,” lyder den klassiske amerikanske talemåde. Måske derfor klamrer mange organisationer sig til systemer, strukturer og brands, der tilsyneladende fungerer. Men i en digital virkelighed, hvor marked, teknologi og kundernes behov udvikler sig hastigt, kan status quo blive en bekostelig affære.

De tre virksomheder Consit, Delegate og Projectum har hver for sig mange år i it-branchen og er kendt for deres dybe Microsoft-kompetencer inden for blandt andet CRM, ERP, AI og projektledelse. Nu er de specialiserede virksomheder gået sammen i en ny, styrket konstellation, Context&, der forener deres faglighed, kultur og strategi i et samlet setup.

“Kundernes behov har ændret sig,” fortæller Jakob Schou, der kommer fra Delegate og nu er CEO i Context&. “De efterspørger it-løsninger, der favner bredere – og partnere, der både forstår teknologien. Med fusionen kombinerer vi i endnu højere grad teknologisk dygtighed med forretningsforståelse – vores medarbejdere kender brancherne og kundernes verden.”

Med Context&, forklarer Jacob Schou, får kunderne adgang til en samlet partner med stærk, specialiseret ekspertise på tværs af teknologier – og med evnen til at levere helhedsorienterede, kundecentrerede løsninger, der passer til deres konkrete behov. Det betyder ét samlet team, men stadig med den faglige dybde, der gør, at kunderne ikke behøver gå på kompromis.

“Vi er ikke gået sammen for at blive større. Vi er gået sammen for at blive bedre. For at kunne tage mere ansvar for helheden i de løsninger, vi leverer,” siger han.

/

Jakob Schou

CEO

"Derfor har du brug for eksperter med faglig viden og den ekspertise, det kræver at navigere i de her vande. Her er vi kun blevet endnu stærkere med fusionen."

Det bliver kæmpestort

Når man samler tre veletablerede virksomheder under ét tag, handler det ikke kun om at fusionere forretningsstrategier – i dette tilfælde handler det også om at fastholde og forstærke en fælles kultur. Og netop evnen til at lære og udvikle sig – både organisation og som individ – er et centralt omdrejningspunkt i det nye Context&.

Teknologiske kvantespring som AI og automatisering forandrer i disse år hele måden, erhvervslivet opererer og driver forretning på. Den bølge rammer også Context&’ kunder – og derfor skal rådgiverne være på forkant – og ikke blot følge med. Virksomheden har allerede etableret AI-teams på tværs af danske og finske afdelinger og vundet AI-opgaver for store, danske virksomheder og institutioner.

Spørger man Jakob Schou, kommer AI til at forandre hele vores forståelse og oplevelse af muligheder – vel at mærke i en positiv retning. Men allerede nu er der mange virksomheder, som slet ikke høster de teknologiske fordele, der allerede findes på det nuværende stadie.

“AI bliver kæmpe stort. Men det er også vigtigt, at det bliver gjort rigtigt. AI er grundlæggende et dataprojekt, så derfor er det essentielt, at virksomheder har styr på sine data. Derfor har du brug for eksperter med faglig viden og den ekspertise, det kræver at navigere i de her vande. Her er vi kun blevet endnu stærkere med fusionen.”

En lærende virksomhed

Den tilgang, hvor Context& med sikker hånd navigerer i AI’s uendelige muligheder – og faldgruber – bygger på en dybt forankret kultur: Tillid til medarbejderne og troen på, at nysgerrighed skaber værdi. Hos dem er det en del af DNA’et, at man må prøve, teste og dele erfaringer. Det er i samspillet mellem teknologi og kultur, at de bedste løsninger opstår.

“Vi ser ikke teknologi og kultur som hinandens modsætninger – de er hinandens forudsætninger,” forklarer Jakob Schou.

Den filosofi gennemsyrer også ledelsesstilen: Der skal være plads til at eksperimentere, stille spørgsmål og stille krav – men det hele skal ske med respekt, tryghed og et stærkt fællesskab som base.

“Teamet skal være på plads. Derfor tror vi på at skabe en lærende virksomhed. Det betyder, at vores folk hele tiden udvikler sig – og at det ikke kun handler om at løse en opgave, men også om at blive dygtigere undervejs,” siger han.

De stærke faglige miljøer, som de tre virksomheder hver især har opbygget, bliver ikke udvandet i fusionen – de bliver tværtimod til et nyt fælles fundament. Medarbejderne får adgang til større netværk, nye samarbejder og opgaver, der rækker ud over det, de tidligere havde mulighed for. Det styrker både engagementet internt – og kvaliteten af det, kunderne modtager.

“Når vi investerer i medarbejdernes udvikling, så investerer vi også i kvaliteten af det, vi leverer. Det hænger uløseligt sammen – og det er netop det, vores kunder vil opleve fremadrettet,” fortæller Jakob Schou.

/

Jakob Schou

CEO

“Vi ser ikke teknologi og kultur som hinandens modsætninger – de er hinandens forudsætninger.”

Tiden er vores ven

Den nye Context&-konstellation er ikke bygget med Silicon Valley som forbillede. Virksomheden er skabt ud fra egne præmisser – med afsæt i nordiske værdier, tillidsbaseret ledelse og en stærk tro på, at langsigtet, bæredygtig udvikling skabes gennem mennesker, ikke alene gennem teknologi.

“Vi tror på, at en bæredygtig fremtid bygges med omtanke – ikke i hast, hvor alt skal gennemføres på seks måneder. Selvfølgelig er det ikke fordi, vi kun vil arbejde langsomt, men det er vigtigt at forstå de steder, hvor der skal svømmes hurtigt og de steder, hvor det på sigt giver bedre mening at vurdere påny. De bedste løsninger – både for vores kunder og medarbejdere – kræver, at vi tør at stoppe op, udfordre hinanden positivt og så bruge tiden på en god måde,” siger Jakob Schou.

Derfor er “tiden er vores ven” blevet en central filosofi. Ikke som modsætning til handlekraft, men som udtryk for rettidig omhu og modet til at tage de rigtige beslutninger – i det rette tempo.

Ambitionen for de kommende år er, at Context& bliver anerkendt som et Nordic Microsoft Powerhouse – ikke kun målt på vækst, men på faglighed, samarbejdsevne og evnen til at levere løsninger, der virker i praksis.

Og netop dét er kernen: At være en samarbejdspartner, der ikke blot følger med udviklingen, men former den – med teknologisk styrke, menneskelig indsigt og den ro, det kræver at træffe de rigtige beslutninger i tide.

“Vi skal ikke kun have travlt,” som Jakob Schou siger. “Tiden er vores ven – og vi bruger den klogt.”

For yderligere oplysninger

Kontakt:

Jakob Schou_Context&.jpg