Skip to main content
Weighing Solution 365

En moderne løsning til mere effektive vejninger

En skalerbar brancheløsning til affalds- og ressourceindustrien, der gør det muligt automatisk at registrere vejedata i Microsoft Dynamics 365 Business Central samt sikre nem og overskuelig fakturering, dokumentation og rapportering. 

Philip Bronsztejn_Context&.jpg

Værdien af Weighing Solution 365

En vejeløsning baseret på Business Central giver dig:

  • Mulighed for at effektivisere dine vejeprocesser med automatiserede arbejdsgange, uanset om du har en simpel eller avanceret opsætning på én eller flere lokationer.

  • Kompatibilitet med alle typer brovægte uafhængigt af fabrikat.

  • Håndtering af affaldskoder, herunder EAK-koder fra Miljøstyrelsen, der tilknyttes relevante varenumre og følger med vejningen.

  • Nem indlæsning af affaldskoder til brug ved rapportering af affaldseksport og -import.

  • Håndtering af affaldsproducenter og p-numre, så du sikrer fuld overholdelse af deklarationer og vejeaftaler.

  • Opsætning af vejeaftaler, hvor varer vejes ind på en specifik kunde, inklusive betingelser som aftalt mængde og gyldighedsperiode.

  • Mulighed for stikprøvekontrol på både vejeaftaler og transportører.

  • Håndtering af råstof-, sorterings- og læsseafgifter via et dedikeret afgiftsmodul.

  • Udskrivning af rapporter, der specificerer alle vejninger i en given periode.

Lad os hjælpe dig med at optimere dine vejeprocesser med en fremtidssikret vejeløsning, der passer til virksomheder i alle størrelser – uanset om du har få eller mange daglige vejninger, har brug for simpel dataregistrering eller komplekse, automatiserede workflows, og om din Business Central-løsning er cloudbaseret eller on-premises.

Kom i gang med Weighing Solution 365

Fokus på dine vejeprocesser

Vi starter med et afklaringsmøde, hvor vi sammen gennemgår dine nuværende vejeprocedurer, installation og de udfordringer, du oplever i dag. Her drøfter vi dine behov og forventninger til en ny løsning samt afdækker, hvordan vi bedst kan understøtte din forretning med en optimeret og fremtidssikret vejeproces. 

Gudfinn and Morten_Context&.jpg

Specificering af dine krav

Når vi har fået afklaret dine behov, tager vi en dialog om dine ønsker til ny funktionalitet og den tekniske opsætning for at definere kravene til den nye løsning. I den forbindelse gennemgår vi blandt andet on-premises versus cloud, mulighederne for fakturering af vejninger og rapporteringer samt eventuelle tillægsløsninger som f.eks. et standerprogram til brovægtens vejeterminal.

Jimmi Henvig_Context&.jpg

Resultatet af en moderne vejeløsning

Med implementeringen af Weighing Solution 365 forenes dine systemer, så du sparer tid, reducerer fejl og eliminerer unødvendigt dobbeltarbejde. Du får mere effektive arbejdsgange samt forbedret dokumentation og sporbarhed, hvilket gør det nemmere at leve op til myndighedernes krav. Derudover får du fuldt overblik over alle vejninger og kundedata samlet ét sted, hvilket skaber grundlag for en mere effektiv drift.

Lilian_Context&.jpg

Fordele ved Weighing Solution 365

Gør vejningen nem for chaufføren

Med et standerprogram til vejeløsningen får lastbilchaufføren en hurtig og intuitiv betjening af vejeterminalen ved en brovægt eller i et vejerum. Når lastbilen holder på vægten, benytter chaufføren touchskærmen til nemt at veje bilen ind eller ud.

Programmet kan tilsluttes eksternt udstyr som kameraer, lyssignaler, bomme, printere og RFID-kortlæsere til registrering af lastbilen, hvis ikke dette sker automatisk via nummerpladegenkendelse.

Vejekvitteringer kan udskrives direkte fra terminalen eller sendes automatisk pr. mail til relevante modtagere, som fx transportør og kunde.

Med blot 2-4 enkle klik er vejningen gennemført, og chaufføren kan hurtigt komme videre.

Fordele ved en fleksibel løsning

En lettere arbejdsdag for dine medarbejdere

Med en mobil veje- og kontrolapp som udvidelse til vejeløsningen får du en fleksibel løsning, der kan anvendes direkte i gummigeder til registrering af vejninger fra grabben (kræver vægtindikator) samt af medarbejdere på pladsen til kontrol, ændring af varenummer på vejeordrer og godkendelse inden udvejning.

Alt, du behøver, er en mobil eller tablet, og med vores monteringssæt til gummigeder bliver betjeningen både let og ergonomisk. Derudover kan du tilkøbe en Bluetooth-bonprinter, som gør det muligt at udskrive vejekvitteringer direkte til dine kunder.

Appen er optimeret til deponier og kontrolopgaver, hvor der ofte er behov for at gennemgå og validere indvejede materialer. Den gør det nemt at dele information med medarbejdere på pladsen, og eventuelle fejlregistreringer kan hurtigt omklassificeres, så de korrekte oplysninger straks kan sendes videre til systemet.

Fordele ved en webportal

Spar tid og ressourcer med webportal til dine kunder

Ved at udvide vejeløsningen med en webportal kan dine kunder og transportører oprette deres vejninger på forhånd. Det frigør ressourcer og gør arbejdsprocedurerne langt mere effektive, hurtige og sikre. Kunderne kan selv registrere deklarationer og vejeaftaler samt tilgå historiske vejedata, vejekvitteringer og godkendte deklarationer med stregkode.

Her vedligeholdes også mailadresser på de personer, som skal modtage godkendte deklarationer, vejeaftaler og vejekvitteringer, hvilket bidrager til at fremskynde fakturering og forretningsprocesser.

Webportalen indeholder desuden en integration til Virk.dk, der sikrer en præcis og automatisk overførsel af virksomhedsdata til vejeløsningen.

Other ERP services

Tag kontrol over dine aktiviteter med en ERP-løsning, der passer til din virksomhed

Er du klar til at strømline processer, forbedre beslutningstagningen og skabe grundlaget for skalerbar vækst? Så vil du elske vores tilgang. Baseret på Microsoft-teknologi med AI som kerne. Hvis du er klar til at modernisere, er vi klar til at levere.

Morten Skovby
Managing Director & Stifter
Morten Skovby_Context&.jpg