Skip to main content
Aarsleff Rail | 2023

Systematisk, digital evaluering øger kvaliteten af projekter

Nøgleresultater

01

Systematisk læring på tværs af alle projektfaser. Evalueringsdata samles og deles fra tilbud til aflevering.

02

Forbedret kvalitet, arbejdsglæde og procesoptimering. Appen understøtter løbende forbedringer og trivsel på tværs af projekter.

03

Agil løsning bygget til at skalere med forretningens behov. Bygget i Microsoft Dataverse og klar til fremtidige udvidelser.

Udfordringen

Aarsleff Rail har et ønske om at blive bedre til at dele erfaringer og viden om ofte komplekse og langvarige projekter og på den baggrund optimere processer og begrænse antallet af fejl.

”Det ligger i Aarsleff Rails DNA at have fokus på hele tiden at optimere. Men mens det kan være relativt let at få en gravemaskine til at grave nogle procent bedre, kan det være langt sværere at optimere på de fejl, man uundgåeligt vil lave i så store projekter som vores. Dels kan det være svært for dygtige medarbejdere helt åbent at erkende fejl, og dels har vi manglet et værktøj til at dele viden om fejl og de bagvedliggende årsager.”

- Claus Dam Christophersen, sektionsdirektør i Aarsleff Rail

Løsningen

Efter en intern idékonkurrence i Aarsleff Rails, hvor et af de vindende projekter netop handlede om bedre og løbende evaluering af projekter, blev Context& valgt som partner til at føre idéen ud i livet.

Løsningen blev en ny web-app der samler data og erfaringer fra Aarsleff Rails mange projekter ét sted. I appen Projektlæring bliver alle projekter evalueret i fire faser; tilbuddet til kunden, overdragelsen til de udførende, selve udførelsen af opgaven og den endelige aflevering til kunden.

Appen er udviklet i tæt samarbejde med Aarsleff Rail og er bygget op om Microsoft Dataverse som backend, med en brugervenlig og elegant frontend designet af designbureauet Little Studio.

”Vi har fået et effektivt værktøj, hvor vi i alle faser kan indsamle data og dele viden. Nu kan vi løbende og systematisk forbedre de processer, der er i en byggeproces – fra det indledende tilbud til den endelige aflevering til kunden. Det kan give os en endnu højere byggekvalitet, en bedre økonomi og allervigtigst; en endnu større arbejdsglæde og trivsel hos vores medarbejdere.”

- Claus Dam Christophersen, sektionsdirektør i Aarsleff Rail

Om Aarsleff Rail

Aarsleff Rail er specialiseret i infrastrukturprojekter på og omkring jernbaner og er blandt Danmarks førende jernbaneentreprenører med fokus på effektive og innovative løsninger. Aarsleff Rail udfører opgaver overalt i Danmark og samarbejder med internationale partnere.

Markeder
Ansatte

Resultatet

Context&s løsning gør Aarsleff Rail i stand til i langt højere grad at sætte indsamlingen af data og erfaringer fra projekter i system, så den enkelte projektleder har et større overblik over både egne og andres projekter. Dermed har Aarsleff Rail fået et solidt fundament for at optimere processer undervejs i et projekt og fra projekt til projekt.

Nu holder appen Projektlæring snor i projektledernes erfaringer ved løbende at måle på ti parametre, herunder samarbejde, arbejdsmiljø, økonomi og bæredygtighed. Hvis der på ét eller flere parametre bliver registeret en lavere score, bliver projektlederen bedt om at forklare nærmere om den bagvedliggende årsag. Ikke for at pege fingre eller placere et ansvar, men for at spotte mønstre, forbedre processer og løse eventuelle problemer. Ved afslutningen af et projekt sikrer appen samtidig, at den rette viden bliver givet videre, så kolleger kan drage nytte af den fremover.

”Løsningen er blevet endnu bedre, end jeg havde forventet, og er lækker og let at betjene. Context&s medarbejdere har været skarpe og altid velforberedte til vores mange møder undervejs, hvilket er noget, vi sætter pris på i Aarsleff Rail. Vi har nu fået en agil løsning, der giver os mulighed for at lave alle de evalueringer, vi ønsker, og som er til at bygge videre på, så vi på sigt kan dele endnu mere viden.”

- Claus Dam Christophersen, sektionsdirektør i Aarsleff Rail

Din kontekst. Vores udgangspunkt.

Hos Context& tager vi altid udgangspunkt i din kontekst, før vi bygger løsningen. Uanset om du har spørgsmål eller brug for et nyt perspektiv, er vi klar til at lytte - og til at levere.

Tag kontakt. Vi er klar, når du er.

Dion Valente
Head of Data & Insights
Dion Angelo Valente3_Context&.jpg

Udforsk vores løsninger

Relateret arbejde

Hempel

AI-drevet platform til idéudvikling hos Hempel

Finansforbundet

Finansforbundet styrker deres datamodenhed med centraliseret dataplatform

Silhorko

IoT optimerer overvågning og styring af vandbehandlings-systemer

ISS

En optimal arbejdsplads ved brug af IoT-data

Aarsleff Rail

Systematisk, digital evaluering øger kvaliteten af projekter