Sådan skaber du sammenhæng i kunderejsen
Fra data til beslutninger med indsigter fra CBS, Fibia & Microsoft
CRM rummer et enormt potentiale, men mange virksomheder oplever stadig, at systemet ikke leverer den sammenhæng, de havde forventet. Når CRM implementeres som et isoleret værktøj, går værdien tabt.
Dette event samler forskning og praksis. Du får indsigt i, hvordan data fra CRM kan bruges strategisk på tværs af organisationen, og hvordan virksomheder som Fibia arbejder målrettet med at skabe et samlet kundebillede, der styrker både beslutninger og forretning.
Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor ved CBS, præsenterer resultaterne fra sin nye undersøgelse baseret på mere end 1.500 virksomheder.
Du får indblik i:
Hvorfor 3 ud af 4 ledere ville gentænke deres CRM-implementering
Hvorfor kun 37 % har fulgt op på deres business case
Hvordan kun 5 % har koblet CRM med intern AI, og hvad de næste 95 % kan lære
Carsten Nielsen, IT Management Konsulent, deler Fibias Dynamics 365-rejse, og hvordan de har omsat CRM-data til bedre kundeindsigt og mere effektivt samarbejde på tværs.
Juliane Maack, CRM-bruger hos Microsoft, deler hvordan kombinationen af Copilot og Dynamics 365 kan hjælpe med at udvikle CRM fra et rapporteringsværktøj til et værdifuldt værktøj for bedre data, klarere indsigter og beslutninger bygget på et betroet datagrundlag.
Per Østergaard Jacobsen, Fibia, Microsoft og Context& samles til en åben samtale om, hvad der skal til for at bruge CRM strategisk, og hvordan organisationer kan opnå mere effekt med den data, de allerede har.
Dato: Onsdag den 10. december 2025
Tid: 9.00–12.00 (morgenmad og check-in fra kl. 8.30)
Sted: Microsoft Danmark, Kanalvej 7, 2800 Lyngby
Tilmeld dig eventet her - Pladserne er begrænsede.